
Gamer Skærm
Det vigtigste ved en gaming-skærm er skærmens opdateringshastighed. Hos Gorilla Gaming sælger vi helst kun gaming-skærme, der har en opdateringshastighed på 144Hz eller højere.
En typisk computerskærm vil vise 60 billeder i sekundet (FPS). Det betyder, at hver gang din karakter bevæger sig, ændres billedet på skærmen med nøjagtig tres gange i sekundet. Når du spiller spil, er dette ikke nok til at følge med i actionscener i hurtigt tempo for når noget sker hurtigt, kan der vises flere billeder før de rent faktisk vises på skærmen, hvilket skaber forsinkelse og får spilleren til at føle, at deres handlinger ikke er så lydhøre som de skal være. Hvis du vil have ‘’glat’’ gameplay, har du derfor brug for en skærm med en hurtigere opdateringshastighed end 60Hz. Vi fører de største mærker, bla. AOC, SAMSUNG, GIGABYTE, DELL
Ønsker du nyt Hardware, men ikke ved hvor du skal starte? Så kontakt os i dag! Vi har alt inden for Gaming Hardware.
Hvilken Gamer Skærm skal jeg vælge?
Når vi taler om computer-skærme til Gaming, så er der nogle faktorer vi helst ikke vil gå på kompromis med, som f.eks at skærmen minimum har en opdateringshastighed på 144 billeder i sekundet (144Hz) og at skærmen har en responstid på 1-4milisekunder (helst 1ms). 24 tommer 27 tommer
Derefter kommer det gyldne spørgsmål:
Hvor stor skal en gamer skærm være?
Dette mener vi kommer meget an på hvilke typer opgaver computeren skal igennem. Er det hovedsageligt kun til Gaming, så er 24 tommer skærme det mest eftersøgte.
Skal der også ses film, arbejdes med billeder eller videoer eller andre arbejdsrelaterede opgaver, så passer en 27 tommer skærm bedre til dit behov. Alt udover dette, 32 tommer og op, er op til den enkelte bruger. Vi mener at 32 tommer er alt for stort til at spille på når man sidder tæt på skærmen. Men nogle kan ikke spille på mindre, så det er en personlig præference.
Hvorfor bliver skærmen mørk?
Dette skyldes sandsynligvis dine strømspare indstillinger på systemet. Som standard er Windows maskiner sat til at slukke skærmen efter et par minutter og sat til at gå i dvale lidt efter det. Hvis du gerne vil ændre dette, så kan du trykke på windows-tasten på dit tastatur eller windows-ikonet nederst til venstre og derefter skrive “slumre”. Dette bør være nok til at vise muligheden “Indstillinger for strømstyring og slumre-tilstand”, hvor du kan ændre hvornår skærmen slukker og hvornår computeren går i dvale.
Mange kan være lidt ambivalente omkring dvale-indstillinger på en computer. Det kan godt være træls når computeren begynder at sove, mens man er på WC eller laver kaffe eller andet der tager dig lidt længere tid væk fra computeren. Men hvad vi en gang så som træls, er nu blevet en kæmpe livredder for pengepungen. Vi har sat alle vores maskiner til at slukke for skærmen efter 5 minutter og til at gå i dvale efter 15 minutter for at mindske el-regningen.
Overclocking:
Mange kender til termet “Overclocking”, men de færreste ved at en helt almindelig computer-skærm også har en chance for at den kan overclockes.
Ved brug af en software-løsning ved navn CRU (Custom Resolution Utility), kan du sætte brugerdefinerede skærm-indstillinger, blandt andet i form af custom opløsninger og opdateringshastighed. Det skal dog siges at ikke alle skærme kan tage brug af denne løsning, og det er heller ikke et mirakel-software. Hvis du har en skærm på 60Hz kan du være heldig at få den til at køre 90Hz, men et mere realistisk overclock ville være at opgradere den fra 60Hz til 75Hz. Derudover skal du også være opmærksom på at garantien kan frafalde hvis du overclocker din skærm, ligesom den også kan frafalde hvis du overclocker din CPU, RAM, og GPU. Dette skyldes at blandt andet levealderen på disse komponenter kan falde i takt med at du overclocker. Hvis du efter dette stadig har lyst til at prøve at overclocke din skærm, kan denne guide bruges: https://www.hardwaretimes.com/how-to-safely-overclock-your-60hz-monitor-to-75hz/
Strømforbrug:
Strømforbruget på en skærm påvirkes af skærmstørrelse, model og panel-type. Desuden afhænger det også af byggekvaliteten, skærmens lysstyrke og strømbesparende indstillinger. Producenten og modeltypen gør dog en væsentlig forskel. En skærm kan alt ud fra størrelse, panel og opløsning derfor give et meget varierende strømforbrug. Visse skærme har også et “ENERGY STAR” certifikat, hvilket betyder at de som minimum er 7% mere strøm-effektive. Her er det vigtigt at kigge på dit nuværende hardware og dine behov. Sidder du med et ældre grafikkort og hovedsageligt kun med gaming, så ville 24 tommer på en 1080p opløsning være det mest optimale. Først når vi kommer op i de nyere generations grafikkort kan det være relevant med en opgradering i størrelse, samt opløsning, fx en 27 tommer 4K skærm.
Der kan være omkring 10W forskel mellem en 24” skærm og en 27” skærm.