
PSU
En PSU (Power Supply Unit) leverer strøm til dit computersystem fra en ekstern kilde. Det er vigtigt at denne fungerer optimalt – og er af en god kvalitet. Hvis din PSU fejler, så gør alt andet i pc’en også! Hvis der ikke bliver leveret tilstrækkeligt strøm nok ind i CPU, GPU, harddisk osv., vil de ikke kunne køre optimalt, hvilket vil resultere i nedbrud/nedfrysninger under spil og evt. under generel brug. Derfor er valget af strømforsyning vigtigt for levealderen på din computer.
Vi fører de største mærker, bla. be quiet!, Cougar, Corsair, Cooler Master.
Ønsker du en ny strømforsyning, men ikke ved hvor du skal starte? Så kontakt os i dag! Vi har alt inden for Gaming Hardware.
Hvad er en strømforsyning/PSU?
En strømforsyning kan nemt forklares i dets eget navn. En strømforsyning forsyner nemlig strøm til alle komponenterne i din Computer. Alle typer elektronik kræver en strømkilde, lige meget om det er enheder såsom telefoner, tablets, bærbare eller stationære. Et andet navn for en strømforsyning er en PSU (Power Supply Unit). PSUer er ikke ligefrem en komponent som bliver diskuteret meget, men det er en komponent der kræves for at din computer virker, og er derfor meget vigtig.
Hvilken strømforsyning skal jeg vælge?
En Gaming Computer bruger i de mere krævende spiltitler som regel mellem 300-600W under gaming. Dette kommer selvfølgelig an på de valgte komponenter, samt hvordan maskinen er sat op. Her kan man vælge at gå efter de komponenter der har den laveste TDP (Thermal Design Power). Jo lavere TDP – Jo lavere er strømforbruget og derfor lavere krav til hvor mange Watt en computer kræver for at køre. Man vælger typisk hvilken strømforsyning man skal gå efter, ud fra hvilket grafikkort man har eller ønsker at have i sin maskine. RTX grafikkort i den lave ende vil eksempeltvis køre fint på 500-650W, mens den højere ende kan kræve en PSU på 700-1000W.
Når strømmen går:
En computers strømforsyning kan godt holde til at strømmen bliver afbrudt en sjælden gang, det er selvfølgelig ikke sundt for strømforsyningen, eller nogle andre komponenter tilsat strøm for den sags skyld, men de plejer at overleve strømsvigt. Er du udsat for denne situation, kan det godt være en god idé at trække strømstikket ud af PSUen og derefter trykke på tænd knappen på computeren et par gange, for at skubbe resterende strøm ud af komponenterne. Har du haft din computer tændt i længere tid, så kan du nemlig godt i et split-sekund få computeren (og dit RGB hvis du har dette) til at starte uden et strømstik i bagen, og det er simpelthen resterende strøm der ikke har forladt systemet endnu.
Hvordan virker en strømforsyning?
En strømforsyning til din Gaming Computer vil højest sandsynligt komme med en masse kabler der stikker ud af den (eller en masse kabler der manuelt kan tilkobles hvis du har hvad der kaldes for en Modulær strømforsyning), som vil være med til at tildele strømmen til komponenterne i din computer. Kablerne bliver kaldt noget forskelligt, og er med til at fortælle os hvor de skal tilkobles. De forskellige ledninger hedder ligeledes:
24-pin Bundkort: Kablet der ender i den største samling af ledninger er din 24-pin connector til bundkortet, som også kaldes for ATX-connector. Den bruges til at levere strøm til vigtige dele af bundkortet, såsom Chipsettet og PCIe banerne, hvor blandt andet et grafikkort tilsluttes.
4/8-pin CPU: Dette kabel tilsluttes bundkortet lige over processoren og tæt på I/O skjoldet, og er beregnet til at levere den ekstra mængde strøm som CPUen har brug for. 24-pin connectoren til bundkortet leverer også strøm til CPUen, men med tiden har processorer haft brug for muligheden for at trække mere strøm end 24-pin connectoren kan levere, og er derfor grunden til at vi forbinder et ekstra kabel med en 4 eller 8-pin connector.
6/8-pin GPU: Nogle grafikkort trækker nok strøm gennem PCIe banerne på bundkortet, det er typisk NVIDIA GT kort, eller deres low-end kort der slutter på 50 (eksempelvis GTX 750, GTX 950, GTX 1050). Men langt de fleste lidt stærkere kort, og faktisk alle RTX gaming grafikkort kræver eksternt strøm i form af enten en 6-pin GPU connector, en 8-pin connector, to 6-pin connectors, en 8-pin og en 6-pin connector, to 8-pin connectors og nu med de nyere kort er der også brug for 12-pin connectors. Jo flere Watt din strømforsyning er på, jo flere connectors følger der typisk med på din PSU.
SATA Power: Denne ledning blev skabt til at levere strøm til SATA lager-enheder, men er siden blevet en standard for langt de fleste enheder og komponenter der før i tiden brugte Molex til at forsyne strømmen.
4-pin Molex: Der plejede at være mange af disse Molex connectors på gamle strømforsyninger, men langt de fleste er blevet udskiftet med SATA power connectors, så det er sjældent at se flere end 1-2 Molex connectors i nyere strømforsyninger. De bruges til at levere strøm til eksempelvist RGB lys, gamle harddiske og controllere.
Strømforbrug:
Der kan være meget at spare ved at undersøge dit strømforbrug. Det er blevet en standard at alle strømforsyninger som minimum skal kunne yde 80% effektivitet.
Alt efter dette er blevet delt op i disse navne:
80+ Bronze svarer til 82% effektivitet under 100% load.
80+ Silver svarer til 85%/100%.
80+ Gold svarer til 87%/100%.
80+ Platinum = 89%/100%.
Og til sidst har vi 80+ Titanium-rated PSU’er, der kører 90% effektivitet på 100% load.
Det mest normale er 80+ Bronze-rated strømforsyninger, men hvis du gerne vil spare lidt på el-regningen, uden at komponenterne bliver markant dyrere, så anbefaler vi som minimum at holde sig til en 80+ Gold-rated strømforsyning.
Tager vi en 500W Bronze-rated PSU som eksempel, betyder det at den kan levere 500W til komponenterne i maskinen i sit maksimale, men mængden af strøm brugt på sit maksimale er ~610W, da de 500W kun svarer til 82% af forbruget.
Forskellen mellem en 500W Bronze-rated PSU (reelt ~610W) og en 500W Platinum-rated PSU (reelt ~562W) ville derfor spare dig omkring 50W i strømforbrug.